Niels Krause-Kjær

00:00:06: Velkommen til Overkraft Podcast, som vi laver her lige umiddelbart efter at de enkelte kunstner har været på.

00:00:12: Vi prøver at få en lille snak om hvad det er og hvad det for nogle bøger der bliver fortalt om.

00:00:19: Og Nils Mulden bagom personen.

00:00:21: Jeg vil godt tænke mig velkommen til dig, Nils Krause Kær.

00:00:24: Tak

00:00:24: for det!

00:00:24: Du har lige været på i en trekvarteres tid og fortalte om din bog ude for uden.

00:00:29: Og jeg tændt bare kunne ikke Ude

00:00:38: for uden er marken længst væk, som man kan se fra gården.

00:00:44: Og det kan måske også være marken på den anden side af det, man kan sige længste væk.

00:00:48: Men ens egen mark, det er det, at man skal se ind.

00:00:53: Jeg blev voksen inden... Jeg blev klar over, at det ikke var et udtryk som alle kendte.

00:00:58: Altså jeg har været en del af et begreb i min barndom, som var helt almindelig en del av språd.

00:01:07: Og jeg skulle helt så sige, at da jeg foreslåede det som titel på romanen til mit forlag... Linne har der ingen håb i gønnen meget.

00:01:14: Der var altså heller ikke nogen på forlaget, som havde hørt det begreffet før og de synes vi også, det var en frygtigt titel at give en roman.

00:01:21: Og så er I lige videre organelt?

00:01:22: Ja, det synes jeg!

00:01:23: Så jeg insisterede faktisk også mere end jeg mener normalt ville gøre, fordi jeg synes simpelthen, at det var det den skulle hedde, fordi udfuden af os på en eller anden måde følte jeg så net.

00:01:35: Altså.... Det kan jeg også forstå, som at man griber ud efter noget.

00:01:39: Måske også det man ikke kan nå eller det man drømmer om og sådan noget.

00:01:43: Det er sådan det der udenfor rækkevite.

00:01:46: Så jeg synes da skulle også være lidt til dansk lærerne i så en titelig eksempel.

00:01:49: Der ligger mere i det... Ja, det synes jeg.

00:01:51: ...som bare så.

00:01:52: Proses,

00:01:53: ja!

00:01:54: Vil du ikke prøve bare lige at tage en lille kort igennem lidt handlinge i den her bog?

00:01:59: Jo, men det er Erik, som er Han er nitten år, og han går på Røddinge Højskole i vinteren.

00:02:09: Og han drømmer om at blive landmand, fordi sådan var det dengang.

00:02:16: Og så er han sammen med nogle kamerater på den højskole der, efter de har været et halvt år og besluttet sig for at bevare kontakten, og det gør de igennem sådan en vandrebo.

00:02:26: Vi ser jo, at yngre mennesker skal være i hemmelsnavn.

00:02:31: Det er faktisk meget almindeligt dengang for folk der har været sammen i en periode.

00:02:39: Og så siger jeg til dem de der unge mennesker, at det er sådan ligesom en lukket Facebook-gruppe.

00:02:42: Også forstår de det!

00:02:44: Det var sådan en bog man sendte til hinanden i en bestemt rækkefølge, hvor man skrev om hvad der var sket siden sidst og måske hver anden år kom bogen.

00:02:51: Så kunne man se, hvad der bare var sket, og så fortalte man om sit eget liv.

00:02:55: Den mandrembo bliver et omdrejningspunkt i romanen fordi den får Erik Sønd Svind som i dag er træs år gammel, vil tilfælde den foran adgang til efter at hans forældre er døde.

00:03:16: Og så kan han læse om det liv beskrevet i den, der vandrer på.

00:03:22: Så krydsklipper jeg sig imellem fortiden og livet fra... fra sidste halvdel af det sidste århundrede med landbo-kulturen.

00:03:30: Også til nyt siden ved Svens, som er politiker og bliver for fuldt af ekstra bladet med nogle ting.

00:03:36: Og de tænkte, de krydses klippes ind i virkeligheden... Er det jo greb et forsøg på at fortælle om den totale forandring, som Danmark har undergået gennem de sidste haldstresfem og halvjeresår fra at være et landbrugsland men en landbo kultur til at være noget helt andet i dag?

00:03:53: Noget som vi i det daglige Måske ikke tænker så meget over, men hold da op.

00:03:58: Hvad er det noget helt andet?

00:04:00: Spændende.

00:04:01: Ja.

00:04:02: Hvordan... Du bruger dig selv i denne her borgeres...?

00:04:04: Ja, det gør jeg.

00:04:05: Hvordan er det at bruge sig selv

00:04:10: inden I... Jeg har sådan lidt bluffertighed omkring

00:04:16: det.

00:04:17: Ja, men det er jo det!

00:04:18: Ja, og jeg er ikke vant til... Altså man kan sige, jeg gør... Gør det som man nogle gange taler om inden for forfatterskaber, at jeg tager noget af hovedestolen.

00:04:26: Og det gør jeg helt klart, fordi Erik er min egen far og har været død nu i elvorår, men jeg er sikker på, hvis han sidder oppe og kigger med, så vil han sige, at det kan godt være en roman eller noget du har fundet på.

00:04:42: Men du har sørget mig at være god til at tage nogen tale under vejse.

00:04:45: Så der er meget med min far og hans generations.

00:04:50: Den vandrembo, jeg beskriver i romanen.

00:04:53: Så den ene havde min far og hans højskolekammerater i virkeligheden.

00:04:57: Og den finder jeg ved tilfælde på Risacute for nogle år siden, den vandrebo.

00:05:01: Jeg har aldrig nogen signalest i den første nede.

00:05:04: Der var de der højskolekammeratter som bliver bønner allesammen... Den vanderbog havde de kørende i halv tredje år.

00:05:11: Så det var et halvt år hundres udvikling med drømme og sejre, og nedalager, alt muligt som de fortæller hinanden om i den der vanderbo.

00:05:22: For mig var det at dykke ned i noget af min far's liv og noget af mine fars tankevirksomhed, som jeg aldrig havde været i nærheden af før, og som var helt ukendt for mig.

00:05:34: og var med til at inspirere mig til, og skrive en roman om det her forandret Danmark.

00:05:42: Det er et eller andet sted man tør godt at tage sig selv med ind i?

00:05:45: Ja,

00:05:45: det bliver man ligesom nødt til, kan man sige.

00:05:47: Man skal i hvert fald tage skridtifulde, og det har jeg aldrig gjort før.

00:05:49: Man kan sige, de romaner jeg tidligere skrevede om journalisten Ullaq Torb som jo også på en eller anden måde har lidt med mig at gøre men det er lige på en helt anden meget mere sikker afstand.

00:05:59: Så denne her er simpelthen mere tæt på?

00:06:00: Ærmefuff, Pogerman!

00:06:02: Jeg har haft den udkom.

00:06:04: Jeg var meget nervøs og følte mig sårbar omkring netop, fordi den blev færdighed.

00:06:09: Og jeg synes, at jeg blotter med nogle ting, som jeg ikke er vant til.

00:06:15: Selvom jeg har ledet et meget offentligt liv igennem en stor del af mit voksenliv, så er jeg faktisk et meget privat menneske.

00:06:22: Men der kommer jo nogle følelser ind i det her.

00:06:24: Det har været... Jeg har også været en rejse for mig.

00:06:32: Både at skrive romanen, men også den reaktion der er kommet, når jeg er udehold forud og diskussere med folk.

00:06:39: Har det været både en rejsseformer og sådan en processen af kendelse.

00:06:44: Nogle ting omkring min forældres liv og mit eget liv og mine egne manglene af reflektion over nogle ting, som jeg ligesom er blevet... og jeg blev gjort opmærksom på, kan man sige.

00:07:01: Så det har bestemt ved at den rejse for mig også.

00:07:03: Jeg

00:07:04: vil snakke om det her med, at der er bøger, der skal skrive os?

00:07:07: Ja!

00:07:07: Er det også lidt sådan en...

00:07:08: Ja, altså... Jeg er i hvert fald... Nu efter at jeg har skrevet den, når den udkommer de reaktioner, så kan jeg slet ikke forestille mig en tilværelse for meg, hvor jeg ikke havde skrebet den.

00:07:21: Altså, den er... Jeg føler, at den er så... for mig selv så væsentlig en fortælling om min forældres liv, den kultur de er rundt i dag og den kulturer jeg endda med også rundt.

00:07:38: Så om ikke andet har det været én ting af at folk køber bogen og læser den og har været glade for den, men jeg tror faktisk det der har vært det vigtigste for mig.

00:07:49: Det er at mine voksne børn har læst den.

00:07:53: Der var en anmeld op på... Kristi Dagblad var en venlig anmeldelse, hvor hun skrev at det her med Vandabog kunne være kravsekeres vanderbåg til de næste generationer.

00:08:12: Og det havde været helt vildt, men i hvert fald... Det har fungeret som en vanderboge til mine børn.

00:08:27: Et hul i deres manglende viden om, hvad jeg kommer af og hvad deres bedstefølger kommer af.

00:08:36: En manglede vide som ikke er deres skyld, det er min skyld.

00:08:38: Det er mig, der ikke har givet den videre og fortalt den.

00:08:40: Nu har jeg endelig fået den fortalt.

00:08:42: Hvis andres også har glædet at den, så er det jo altid.

00:08:45: Men det vigtigste for mig, det her er mine børn.

00:08:50: Og de har taget imod den?

00:08:51: Ja, i den grad.

00:08:54: Uden at de selv har vist, at der var hull eller vacuum i deres forståelse af, hvad deres far og bæstefælde kommer af, så tror jeg, de fandt ud af det, da de læste.

00:09:05: Det fyldte ellers en hull, men man ikke vist var der.

00:09:10: Så det er jeg meget taknemmelig for.

00:09:13: Vi går i en anden vej.

00:09:16: Hvem er han og hvordan... Du er journalist?

00:09:19: Ja.

00:09:19: Så

00:09:20: har du også forfattet noget jo?

00:09:21: Ja,

00:09:21: det er rigtigt.

00:09:22: Det er jo efterhånden

00:09:23: nogle

00:09:24: år.

00:09:25: Men hvordan begynder din skrive karriere?

00:09:27: Ja men altså... Jeg kan måske sige da jeg var barren, hvor man kunne argumentere for at der skulle jeg have en drom om at være landmandlig og overtage gården.

00:09:37: Det har jeg aldrig haft.

00:09:38: Altså jeg else ville være journalist.

00:09:40: Jeg else vil være det.

00:09:45: Og har også været det over Men jeg har også altid haft en drom om at skrive nogle bøger.

00:09:54: Men pladsen er lidt kækt at sige, at den hver journalist rummer mindst én dårlig roman.

00:10:00: Der er mange journalister der forsøger sig i det og det gjorde jeg så også... Når jeg skrev min første romantisk konkabale, som handlede med politik og spændedoktor.

00:10:14: Og så

00:10:14: blev filmetiserede også?

00:10:15: Som værre var hele det her blevet filmetiseret af Nikolai Selv som hans debutfilm.

00:10:19: Han er fantastisk.

00:10:20: Det blev en meget god filmer.

00:10:22: Det var hans skyld.

00:10:24: Men... Og så holdt jeg en pause i mange år, fordi jeg fik travlt med så mange andre ting.

00:10:31: Min identitet selvopfaltelse først og fremmest er, at de er asjonalist.

00:10:34: Så det var ligesom det jeg gjorde.

00:10:36: Men så får nogle år siden til, at det kunne nu være sjovt at lave en opfølger på Kongen Kvale.

00:10:42: Og så skrev jeg, hvad den kom i two thousand and nineteen, det er så syge år sidden.

00:10:46: Mørkeland som jeg så også har været så helligere den blev filmisageret Så laver jeg også en træer, så fandens forår.

00:10:52: Dem bliver filmatiseret.

00:10:53: De går i gang med optagelsen her om par måneder og det er mindent en hel serie, der skal filmatisere.

00:10:58: Jeg har nu lavet fem i alt.

00:10:59: Men så fik jeg den her ligesom lyst til at lave en anden.

00:11:03: Når jeg ser mig selv i spejlet og siger hvem er jeg?

00:11:06: Hvad er

00:11:07: jeg?!

00:11:07: Så er jeg først og fremmest journalist.

00:11:10: Og det tror jeg vil være til at lukke øjnene.

00:11:15: Det er min identitet og sætterfaldelse.

00:11:19: Min redaktør, der her ude foruden kom og jeg fik de skyldende lav bag her for et par månedesiden.

00:11:24: Hvor han sagde nu er du først og fremmest for fatter Og der næste er du sjovligst Ja så det er jeg ikke Jeg tror den er tatsuveret ind på en måde som sådan er det bare

00:11:37: Er der noget der sådan har overraske der ved at være for fattere?

00:11:41: Selvfølgelig er det andre nede at sige

00:11:43: så alligevel Det glæder mig voldsomt, at jeg har mødt mange læser som, hvor jeg nogle gange sætter ham ud for nogle forfærdelige prøvelser.

00:12:04: Og det går ham ikke særligt godt og han har nogle sygdomme og han bliver fyret og alt muligt andet sådan.

00:12:10: Og hvor jeg så oplever nogle læsere, der kommer... Jeg begynder ikke snart at gå godt for Ulrich Trubb.

00:12:15: Altså vi kan næsten ikke holde ud af denne harte så slim.

00:12:18: På den ene side har jeg lyst til at sige, men hold nu op.

00:12:19: Det er bare noget, jeg finder på.

00:12:21: Det kan jeg da ikke blive kæde af eller håbe altid.

00:12:25: Men på den anden side så har jeg også dybt ydennydhed og respekt over – – at det universe mandskaber bliver taget alvorligt.

00:12:40: Og det skal man huske, og sådan har jeg det jo selv når jeg læser bøger som jeg bliver grebet af – Det gør man, fordi man tager universet alvorligt.

00:12:47: Selvom man jo godt ved at der er et eller anden fjord, som sidder i kammer og får en putte, men det er jo det litteraturen kan, når det virkelig... Og det skal man vente sig til, at det, man skriver, kan få den besøgende.

00:13:04: Fordi som journalist har man jo været mere vant til, så er det en minister, der kommer i samme råd, fordi han har skrevet et eller annet eller hvad ved jeg ikke?

00:13:09: Men det her, det er nu helt helt ... Det skal man vende sig til, og det har jeg ventet mig til.

00:13:14: Men er

00:13:14: det også en anden glæde i forhold til en journalistisk ting?

00:13:19: En helt helt anden glede og ens som giver... Som også giver en følelse af ydmyghed og tilfredsstilelse, som jeg er meget taknemmelig over for at få lov til at opleve.

00:13:36: Ja men tusind tak fordi du lige ville tage dig tid til at snakke lidt med mig.

00:13:39: I velbekommet!

00:13:39: Hvem gør

00:13:40: det?

00:13:42: Alt godt.